VIFO Vinimport

- franske vine

I 1997 da Grethe gik på efterløn, og Viggo stoppede med malkekøerne, blev der tid til at beskæftige sig med noget andet, og med baggrund i en stor interesse for og kærlighed til Frankrig og til franske vine besluttede vi at begynde at importere franske vine.
 
I starten havde vi 5 leverandører, begyndende i Alsace og Bourgogne og længst nede tre i Provence.
Vinbonden i Bourgogne er gået på pension, så vi er stoppet med import af Bourgognevine. Sidenhen er tilføjet en leverandør i Corbières og én i Bordeaux. Senest har vi i 2008 fået kontakt til en vinbonde i Provence, som dyrker økologisk vin.
 
Det er en spændende hobby, som resulterer i kontakt med mange mennesker. Vi har naturligvis mange kunder lokalt i Thy, men vi har faktisk kunder over hele landet, og endda et par stykker i Sverige.
Vi er ikke eksperter i vin, men med årene har vi da lært en del, og vi har det princip, at vi kun sælger noget, vi selv kan lide.
Udover kontakten til kunderne har det også givet spændende kontakter til vinbønderne, hvoraf nogle faktisk er blevet vores venner, og de er ikke kedelige at besøge.
Stendalsvej 4 Skyum - 7752 Snedsted | 97 93 61 70 | vifo@karby.dk